TRANSFORMERENDE REJSER

EKSEMPLER PÅ REJSER, TURE OG AKTIVITETER

Jeg vil foreslå folk
at gøre sådan noget her.
Jeg tror ikke,
at jeg var kommet hertil i mit liv,
hvis ikke jeg var gået ud i den her størrelse.
I morgen tager vi fat på en ny dag,
på nye grænseoverskridende steder.

Sven Salwin, Salgsdirektør
Under en transformerende rejse med HE i Peru

PATAGONIEN OG PERU

Mine største transformerende rejser foregår i Patagonien og Peru. I Patagonien opererer vi i og omkring den chilenske nationalpark Torres del Paine. I Peru er udgangspunktet inkaernes gamle hovedstad Cusco. I begge områder bevæger vi os i ad vandrestier og gennem vildmark, hvor Andesbjergene er mest spektakulære og udfordrende.

De fysiske udfordringer i en meget anderledes kultur påvirker både krop og sind, og virker som det værktøj, der åbner op til underbevidstheden. Dagligt har vi en session, hvor vi taler om det, som kommer frem.

I Patagonien starter sæsonen i oktober og fortsætter frem til april. I Peru starter tørtiden i april og giver gode arbejdsbetingelser frem til oktober.

PRIMITIV VILDMARKSTUR I SKANDINAVIEN

En transformerende rejse hvor vi på en uge vandrer cirka 110 kilometer i en skandinavisk vildmark. Turen hviler på en række dogmer;

  • Overnatning i telt eller selvbygget bivuak
  • Kun bad i søer og vandløb
  • Bære alt selv
  • Så vidt muligt gå udenfor stier og veje
  • Nogle maddepoter lokaliseres ved hjælp af kort og kompas.

Vandring kan forekomme både om dagen og om natten. På turen må du ikke bruge smartphone, og ikke have ur på. På nogle dele af turen er du alene, , mens du på andre dele af turen er i tæt kontakt med mig. Jeg er dog aldrig langt væk.

Jeg så min frygt i øjnene
overskred mine grænser,
og fandt ud af,
at jeg kan meget mere end jeg tror.
Klatringen med sikringsudstyr
krævede 100 procent fokus.

Silas Møller, Studerende
Efter en transformerende rejse i Pyrenæerne